lørdag den 30. december 2017

Blikket rettet mod 2018

Aftenhimmel over Tallinn - september 2017 - set fra 18. etage
Med dette billede kikker jeg tilbage på 2017, som bød på 3 dejlige strikkerejser med de bedste rejsedeltagere, man kan ønske sig. 
I 2018 er der ingen rejser til Estland, men i stedet en tur til Letland, som jeg selv oplevede i september. Det var en spændende oplevelse, og på mange måder også anderledes end Estland, selv om de er nabolande.
Du kan endnu nå at komme med, der er få pladser tilbage.

I august går turen til Shetlandsøerne. I år var jeg der i maj, men næste år har jeg valgt august, så vi kan se lyngen blomstre. Der er to turen i forlængelse af hinanden, og uge 33 er udsolgt, men i uge 34 er der stadig ledige pladser.
Det er en oplevelse ud over det sædvanlige og et paradis for strikkere.
Men der venter andre spændende begivenheder i 2018. 
Fiberfesten i Ry er en af dem, og den finder sted d. 10. marts, og det er muligt at bestille workshops mm. Vi har en del nye undervisere og udstillere, se mere her.

Jeg har købt en stand på Saltum Uldfestival 12. og 13. maj, og det bliver min debut ved så stort et arrangement. Læs om det her


Jeg blev glad, da jeg fik en invitation fra Strik Bornholm om at være underviser, og jeg har 3 workshops, som kan læses i programmet. Det er længe siden jeg har besøgt øen, så jeg glæder mig til et gensyn.

Jeg fik en anden spændende invitation, nemlig at afholde et strikkekursus på Rødding højskole i november 2018,
Program for ugen kan læses her
En uge på højskole er noget helt særligt, så den uge ser jeg frem til med stor glæde.

Som I kan se, kommer jeg ikke til at ligge på den lade side i 2018, og det er kun de store begivenheder, jeg har nævnt.
Der er mange flere, også på det personlige plan.


Jeg ønsker alle et Godt Nytår og håber, vi ses i 2018.









1 kommentar:

  1. Der er masser at se frem til i 2018. Godt nytår til dig

    SvarSlet