mandag den 27. juni 2016

We will be heroes

"We will be heroes" er en model af Regina Moessmer, og vi har tilladelse til at sælge den danske oversættelse sammen med vores garn. Den er strikket i Agnes lammeuld og en tråd af babyalpakaen. 

Den er strikket oppefra og ned, og halsen er formet med vendestrik. De tykke snoninger giver en flot effekt på bærestykket og ikke mindst på ærmerne.

Babyalpakaen findes i disse farver

og her ses Agnes farvekortet. Så gælder det bare om at finde to farver, som matcher hinanden. Der må gerne være lidt farvespil.
Forbrug til str. M: 350 g Agnes og 150 g babyalpaka.
Agnes 40 kr/50g og alpaka 60kr/50 g.


Den 3. Estlandstur juni 2016 del 4



Vi må lige have turen afsluttet, og de sidste to dage tilbragte vi i Tallinn, hvor der var tid til at komme rundt og se på byen. Vi besøgte naturligvis Pikk 22 flere gange, og om søndagen var Riina Tomberg tilstede i den afdeling, hvor hun har sine ting. Jeg fik hendes bog af deltagerne, og hun signerede den.
VATID, TROID, VAMSAD-SILMKOELISI KAMPSUNEID pilt

Søndag formiddag havde vi en guided tur med Anneli, og det var dejligt at møde hende igen.


Vi besøgte naturligvis også den danske konges have og hørte fortællingen.

Den sidste aften vi spiste sammen, lavede vi en lille udstilling af de ting, vi havde købt. Bordene bugnede. 

 Der blev købt garn til strik, til vævning, strikkekits og færdige strikvarer
Og så var der dem, som nøjedes med at lægge et billede ud på vores facebook-side af en fyldt kuffert!
I denne uge (26) er der en artikel i Hendes Verden om mine strikkerejser, og jeg får mange henvendelser om at deltage.
Man kan komme på maillisten, hvor næste tur annonceres, inden den slås op på bloggen, men man kan ikke reservere en plads allerede nu. Næste tur bliver sikkert september 2017.

onsdag den 15. juni 2016

Den 3. Estlandstur juni 2016 del 3

På denne tur skulle vi besøge øen Kihnu, som ligger 50 minutters sejlads fra fastlandet.
Vi havde guide på hele dagen og blev transporteret rundt i en åben lille lastvogn. Heldigvis var vejret strålende. 
Øen er 3,4 km bred og 7 km lang, og i dag er der 500 fastboende på øen. 
Den har en meget velbevaret kultur, og mange af de gamle skikke er stadig i brug.

Vi blev modtaget på havnen af Mare og derefter kørt til et lille museum, hvor Mare fortalte om skik og brug på øen, og vi så mange af tekstilerne, som bruges den dag i dag. Her et udsnit af børnetøjet.

Øen er optaget på Unescos verdens-arvsliste pga af de specielle bryllupstraditioner. Festen varer i 3 dage, men er nu sat ned til 2, da man ikke har råd til at beværte de 200-300 gæster.
De vævede skørter, som ses på væggen, er et helt kapitel for sig. Hver kvinde har et stort udvalg af skørter i forskellige striber og farver. Den røde farve er den mest dominerende og bruges, når man har det godt. Ved sorg skal farverne være blålige og mørke, og efterhånden som sorgen fortager sig, så bliver den røde farve igen repræsenteret i skørtet.
Alle kvinder har en væv og producerer egne skørter.
Forklædet bæres kun af gifte kvinder og er således ikke et arbejdsforklæde.
Man ser stadig især ældre kvinder gå med dette skørt.
Mands- og kvindedragt
Den strikkede mandstrøje har et fint mønster og flotte strikkede borter. Trøje hedder "troi" og det forstod vi jo ganske godt.

Efter besøg på museet, kirken og fyrtårnet, spiste vi frokost ude i skoven. Menuen var fiskesuppe og røget hornfisk og derefter kaffe og kanelkringle.

Efter frokosten gik vi hen til et hus, hvor vi skulle se lokale kvinder synge og danse for os.

Det var et imponerende og ganske rørende syn.
De ældste kvinder så furede og slidte ud, men til musikken blev deres bevægelser lette og rytmiske og man anede den unge pige i dem.
De to med blåt havde været til begravelse i kirken et par timer før.
Et par stykker bærer den høje hovedbeklædning.

Huset tilhørte Rosaali Karjam ,og alt hendes håndarbejde gennem livet var ophængt indenfor. Roosalii er nu over 70 og har ikke været gift, derfor har hun kunnet lave så meget.
Vanterne på Kihnu er hvide i bunden og med mørkeblå eller sort mønster- Manchetten er smukt udformet med fine farver og teknikker.
De unge kvinder strikker mange par vanter og handsker som gaver til den kommende svigerfamilie, så kommer børn og en travl hverdag, og når kvinden er kommet op i alderen, begynder hun at forberede sin begravelse, ved at strikke vanter og handsker til dem, der graver og bærer kisten.
Strikkede vanter er symbolske og har stor betydning.

 Rosaali Karjam

De to småpiger deltog også i dansen og var ved at lære trinene.
Så må vi se om de kommer til at gå med de vævede skørter eller om det blot bliver beklædning til ære for turister i fremtiden??
Det var et meget spændende besøg, og vi sejlede over til fastlandet med hovedet fuldt af indtryk.
Vi kørte mod Tallinn og efterhånden blev snakken stille og dæmpet.

fredag den 10. juni 2016

Den 3. Estlandstur juni 2016 del 2

Denne gang skal vi have en overnatning på Muhu, så vi har masser af tid. Først skal vi have en rundvisning i landsbyen.


Muhufarverne er ganske uimodståelige, strikket på p 1½ og på garn, som vi normalt ville bruge en p 3 til.
Strømper med masser af mønstre

Vi fik kyndig undervisning. Der sidder en underviser pr bord og desuden en som oversætter.
Alle fik lært de specielle opslagningsteknikker, og der var dyb koncentration hele workshoppen igennem.

Aftensmaden indtog vi ved langbordet.

 Hele eftermiddagen og aftenen sad vi udenfor og strikkede og nød den stilhed, som hersker på øen,
Det er et skønt sted, og den overnatningsmulighed vil jeg bestemt bruge igen.

torsdag den 9. juni 2016

Den 3. Estlandstur juni 2016 del 1

 Vi mødtes i Kastrup lufthavn og havde egen check-in skranke. Det var ganske fornemt. Vi skulle flyve med SAS, da Estonian Air gik konkurs dagen før, jeg skulle betale depositum (godt jeg ikke fik betalt!)
Vi landede i Tallinn og havde en overnatning på samme hotel som tidligere, inden turen rundt i landet begyndte.

Første stop var Happsalu, og det drejede sig om hulmønstersjaler i den fineste, tynde uld ( 1400m/100g)

Vi var 29 i gruppen, og holdet blev delt i to, og her ses 1. hold til undervisning i hulmønstersjaler på p3-3½ i det fine, tynde garn.

 Mens de sled i det med masker og nups, så spiste de andre frokost under parasollerne. På hele turen havde vi det skønneste vejr. Sol hver dag og op til 27-28 grader.

En lille strikkeprøve

 Underviseren var en anden end tidligere, og hun talte engelsk - selv om vi lige skulle vænne os til accenten.
Eksempel på en brudekjole, som efterfølgende er farvet let, for at kunne anvendes bagefter brylluppet

Der blev handlet fra dag 1. Garn, bøger og færdige strikvarer i massevis..
Desværre havde  Kuursaal ikke åbnet, så vi måtte undvære de overlækre tærter og lagkager, men en tur langs Promenadii kunne vi få.


 Udsigten fra vore værelser kl. 23.30
Næste morgen kunne vi spise morgenmad udenfor, før turen gik til Muhu.