torsdag den 8. december 2011

Det går strygende!


Der er kommet rigtig mange tilmeldinger til  Fiberfesten i Ry.
En enkelt workshop er allerede ved at være udsolgt på formiddagsholdet. Charlotte Kaa er populær, og det er der bestemt ikke noget at sige til. Vi er faktisk lidt stolte over, at vi fik fat i hende, inden hun for alvor slog igennem.
Ingerlises workshop med Elizabeth Zimmermann principper var lidt af et sats, men den har på nuværende tidspunkt næstflest tilmeldte. Det er da flot, og det vidner om, at det virkelig er "kendere", som tilmelder sig.
Også Tines workshop med Strik på Engelsk er populær, så alt i alt tegner det rigtig godt, og Birthe og jeg glæder os meget til dagen. Vi garanterer et stort udbud af garn og andet godt i boderne.
Hvis du gerne vil deltage, skal du ikke vente alt for længe med at tilmelde dig, der kunne være udsolgt på den workshop, du gerne vil deltage i.


Jeg har lovet caféen at meddele, at ventetiden denne gang bliver minimal. Karin kunne ikke forudse, at det sidste år ville blive sådan et tilløbsstykke, så i år vil hun være forberedt til tænderne. I skal bare komme an!

1 kommentar:

  1. Ja, så går det da virkeligt hurtigt! Har skyndt mig at sende en mail med tilmelding.
    Knus Elsebeth

    SvarSlet