onsdag den 10. marts 2010

Og så til noget helt andet......

Nogen gange skal man have noget strik lige-ud-af-landevejen, og så strikker jeg ofte strømper.

Jeg fik købt noget af det multifarvede Arwettagarn og det er usandsynligt lækkert, men resultatet er jeg ikke helt tilfreds med.Se lige hvordan farverne fordeler sig, det kan da ikke være meningen. Den ene side er har multifarver, den anden kun rød?
Hvis andre har erfaringer med dette garn hører jeg gerne fra jer, for måske har jeg været uheldig med denne indfarvning. Hælen er strikket i vævestrik, så bliver den tykkere og varmere og dermed mere holdbar.
I den forhåbentligt snart forgangne vinter har jeg haft strikkede strømper på i støvlerne og aldrig har jeg haft kolde fødder, og det får jeg heller ikke med disse strømper, selv om striberne ikke er tilfældigt fordelt.

1 kommentar:

  1. Først må jeg lige sige: Hvor er dit sjal blevet smukt - sikke vidunderlige farver :-)

    Der er ikke noget bedre end hjemmestrikkede strømper, desværre får jeg til stadighed strikket for få - måske skulle jeg lave en strømpemåned! Jeg har endnu ikke prøvet det multifarvede arwetta - du har da ret i, at det er en lidt sær farvefordeling - jeg synes nu bare, det er charmerende :-) De varmer heldigvis alligevel.

    SvarSlet