fredag den 1. august 2014

Ladby-tapetet

Vi har besøgt Kerteminde og omegn et par dage, cyklet og badet i det dejlige sommervejr. Bl.a. besøgte vi vikingemuseet i Ladby. Her sker spændende ting og sager. 30 mænd arbejder frivilligt på at rekonstruere Dødeskibet, og det er et enormt arbejde. Skibet er 22 m langt og har plads til 32 roere. Læs mere her.
Kvinderne blev inspireret af mændenes fælleskab og er i gang med at brodere historien om Ladbyskibet på et 7 m langt "tapet". Forlægget er naturligvis Bayeux-tapetet.
Der er 16 kvinder, som på skift broderer.
De bruger de samme sting som på Bayeux-tapetet, og det er et meget flot og farverigt arbejde, de er i gang med. Læs mere om det her.

Her ses farverne på det plantefarvede uldgarn, de broderer med.

Hele historien er tegnet af kunstneren Gudrun Heltoft, men brodøserne har været inde over med hensyn til farver og historiens udvikling. Det bliver meget spændende at se det færdigt engang.

Men flere steder rundt om i landet er der blevet broderet "tapeter". Her er Risby-tapetet, det kan ses i Albertslund.

Hærvejens historie er også blevet broderet, og det kan ses i Søndermarkskirken i Viborg.
Det var et spændende og inspirerende besøg, som langt oversteg mine forventninger.
Ikke noget at sige til at museets besøgstal er i kraftig stigning.
I øvrigt er der ledige pladser på et kursus i mønsterstrik, som jeg afholder hjemme hos mig selv i Gjern ved Silkeborg. En gruppe fra Als har bestilt et kursus, men vi kan godt være flere.Det er 11. august fra 13 - 16.
Skriv hvis du er interesseret bodil@madam-munch.dk


mandag den 28. juli 2014

Besøg fra Holland

Jeg har haft besøg fra Holland. I et tidligere indlæg har jeg skrevet om min hollandske forbindelse, og denne sommer kom Margje og hendes mand på besøg. De lejede vores sommerhus ved Sminge i to uger. Vi skulle naturligvis ses for at strikke sammen, og Margje havde denne bog med til mig. Det er en ren skat for mig, for jeg vidste slet ikke at Guernsey-trøjerne også blev strikket til fiskere i Holland. Men det er der nu lavet en bog om.

Bogen indeholder et kulturhistorisk afsnit og derefter er der billeder af alle trøjerne, som er strikket op igen. 

Bagerst i bogen er der en oversigt over alle de smukke trøjer. Margje har strikket 3 af dem.


Her ses vi ved det første møde, hvor jeg skal lære en teknik som på dansk hedder påfuglehækling ( på engelsk broomstrick lace. Man skal bruge en stor, tyk strikkepind og en hæklenål. Det er ganske sjovt og slet ikke svært.
På hollandsk hedder det stokhaken -nemt at forstå - "stokhækling"
Min lille prøve ses ved siden af bogen, som indehaveren af garnbutikken Knitted Knots i Holland har skrevet.
Margje havde også sin rok med, og da jeg var på genbesøg i sommerhuset, var det spinning, som stod på programmet.
Det var hyggeligt at mødes med en inkarneret strikker fra Holland, og den forbindelse er jeg slet ikke færdig med. Der er mange ting som må undersøges nærmere. Det kan måske udvikle sig til en strikketur til Holland.

Dette billede faldt jeg over på den B&B vi benyttede på turen Nordenfjords. Det er taget i 1965 i  Vandet centralskole og se lige på børnene. De har ALLE en strikket bluse/ sweater på og næsten alle er med mønster. Det var dengang man strikkede af nødvenlighed.

Til slut nogle sproglige funderinger:

Jeg har set flere, der skriver, at de søger en strikkedame. Men hvis det er hækling, er den en hæklepige - og dog hedder en af de mest populære hækleteknikker en oldemorfirkant?
Og hvad med en vaskekone eller kogekone?
Det siger vist noget om arbejdets status.





søndag den 27. juli 2014

Enkelt sommerstrik?

Jeg forsøger at finde let og enkelt strik her i sommerperioden. Derfor er jeg gået i gang med dette sjal, som jeg købte garn til sidste år på Fanø. Jeg købte også bogen Strik med garner som ter sig, og nu er jeg så i gang. Men det bliver vist et evighedsprojekt. Det er ganske tyndt garn på pinde 3, og det er egentligt ikke særlig nemt ( forstået således at man kan strikke uden at kikke på det, snakke, kikke på landskaber fra bil mm) Garnet består af to tråde, hvoraf den helt tynde er en overspundet tråd - den den skal man hele tiden holde øje med.

Desuden er 15 m r og 15 m vr ikke noget, man kan få ind som en strikkerytme, der skal holdes øje, at jeg skifter det rette sted. Men som det ses, bliver det strikkede ikke helt glat, det begynder "at te" sig allerede under strikningen, og det er netop det, overspundne garner gør. Den tynde tråd er en japansk uldcrepe, som er Z-spundet, altså samme retning som nedstregen i Z'et. Modsat de S-spundne - nedstregen i S'et.
For hver 4. cm skal der strikkes en pind med et andet garn, lange masker, der skal snoes 2 omgange, så det vil virkelig kræve koncentration.
Der er 426 m på den lange led, og jeg er endnu ikke nået de 4 cm efter mange timers strik, derfor et evighedsprojekt :-)

Når sjalet bliver lagt i vand efter strikningen, vil det antage denne form - håber jeg.

Inden da var jeg begyndt på Citrus af Lone Kjeldsen. Hun laver mange fine modeller - se mere på www.hyggestrik.dk
Men der skulle alligevel tælles lidt rigeligt til at jeg kunne koncentrere mig med børn og børnebørn omkring mig,

Her ses Iris - lige stået op, og hun hygger med lidt morgenfjernsyn. Men ellers går det over stok og sten, hun hopper og springer, kravler op i barnevogn og på alt hun kan komme i nærheden af. Et meget motorisk barn.

Lille Christian på 2 måneder tager den mere med ro, sover her sødt i sin slyngevugge, men når han er vågen "taler" han med arme og ben og smiler sødt til os.

Vi har lige været på en lille ferie i det nordjyske,Bulbjerg, Hanherred, Thisted, Thy Nationalpark.
Hvor er der mange smukke steder i Danmark og så alt det vand- hvor er det skønt!

Rider på Bulbjerg-fuglefjeld




mandag den 14. juli 2014

Et kort besøg i Ribe

På vej til Ribe Ungdomshøjskole, hvor jeg skulle undervise 3 dage i uge 28, gjorde jeg et lille ophold i Ribe.
Det er en smuk og særpræget by og det er en del år vi sidst har været der.
Domkirken er imponerende og ude foran var der lagt ny belægning, så domkirkepladsen i dag fremstår meget flot.

Smukke hvælvinger, tænk at man kunne konstruere dem i 1100-tallet

På torvet har Marianne Østergaard en butik med farvestrålende strik. Her ses en poncho, en ny model.

En trøje af ældre model i et grafisk mønster - men noget man aldrig bliver træt af.

Sort sol, kalder Marianne dette sjal. Det kan bestilles både som færdigvare og som strikkekit.
På højskolen skulle jeg undervise i mønsterstrik, og der blev leget med farver i dristige kombinationer.
Der er skrevet flere steder om Kreativ Uge for Voksne

Sidst jeg var i Tind blev jeg inspireret til at afprøve en sammenstrikning af disse to garner.
Farven SKY i Highlandsgarnet fra Isager har så mange farver i sig, så den har jeg ofte haft i hænderne, og desuden er den lækker blød. Sammen med den entrådede mohair fra ByCanard bliver det ikke bedre.
De nye garner vi får fra Canard er spundet på nye maskiner, og det mærker man virkelig på kvaliteten.

Jeg strikker på p 4 - snoninger og rib, og det glider som en drøm.
Resultatet kommer senere.

fredag den 4. juli 2014

En åben poncho

'
Min mor har været i gang igen. Efter sjalet med lynlås har hun arbejdet på en åben poncho med facon til skuldrene.
Der blev lavet en strikkeprøve for at se om udtagningerne passede. Der skulle stadig regnes lidt på det.
Men her er så en udgave, som hun er tilfreds med.

Ponchoen er strikket i baner, hvor udtagningerne ligger på hver side med en stribe imellem.
Mønstret er vokset efterhånden som hun strikker det og derefter tegnet op på ternet papir.
Udfoldet er det næsten en halvcirkel, og det er den ekstra vidde foroven, som giver skulderfaconen.
Den kan hænge åben på skuldrene uden at falde ned.

Ponchoen kan holdes sammen af en nål, men man kunne også også sy et par trenser til store knapper.

Mellem striberne ligger skiftevis en ret og en vrangmaske

Den nederste del af mønstret.
Men der arbejdes videre på en udgave med rund hals og en ståkrave.
I de næste måneder har min mor en stor strikkeopgave til en kunde, som har bestilt et sjal. Det er efter mønster, og her kan hovedet så holde sommerferie, der skal ikke regnes og vurderes, der skal blot strikkes.






mandag den 30. juni 2014

Marimekko og Arabia

Når man siger Finland, siger man også Marimekko. Valmuen fejrer 50 års jubilæum i år, og der var en festudstilling i butikken i Helsinki. Læs historien på hjemmesiden.
Marimekko-design er så populært som nogensinde og omfatter langt mere end tekstiler.
Karen nyder fødselsdagsbordet.

"Blomster er smukke i naturen, men ikke på tryk. Der kommer aldrig et Marimekko-mønster med blomster. Det slog det finske designfirmas chef Armi Ratia offentligt fast i begyndelsen i 1960'erne. Mindst én af hendes designere blev provokeret og gav sig straks til at male blomster, og det blev chefen nok alligevel glad for. For ud af designerens trodsighed kom i 1964 et af de mest ikoniske mønstre i nordisk tekstildesign: Unikko, som på finsk betyder valmue."
Læs mere her

Der er et fantastisk udvalg i tekstiler, så det var virkelig svært at vælge, men valget faldt alligevel på et mønster med valmuen.

Der var endnu mere, så det var til at blive hel skeløjet af.

I en af kunsthåndværkerbutikkerne så vi strikkede smykker af en tekstilkunstner Marika Niskanen. Hun har også lækre strikkede tekstiler

Her en mere utraditionel form

Et besøg i Finnland rummer også et besøg på Arabia-fabrikken. Det startede med porcelæn, men nu omfatter koncernen også Fiskars, Ittala, Finlayson, Den kongelige Porcelænsfabrik og mange flere. 
I deres showroom kunne man se hverdagskunst, her Fiskars sakse i stort antal

Økser

spader

og pander.
Ved første øjekast ligner det en kunstudstilling, men når man kommer tæt på, ser man de daglige brugsgenstande og undres.
Butikken med alle mærkerne er enorm, men med fly er det ikke nemt at transportere noget, for der var mange lækre ting, man kunne ønske sig at købe.
Det er ikke uden grund at Finland var designhovedstad i 2012
Et besøg i den finske hovedstad kan varmt anbefales.

lørdag den 28. juni 2014

Sirkka Könönen


Sirkka Könönens butik måtte vi se. Vi havde undersøgt på forhånd, hvor vi kunne finde den og var klar over, at det ikke var en almindelig butik, ej heller er hun en almindelig designer.
Vi fandt gaden og nummeret, men der var ingen butik. En dame med gråt flagrende hår kom hastende forbi os på gaden, og både Karen og jeg tænkte, at det da vist var HENDE. 
Øv, så kunne vi nok godt opgive at få set hendes designs.
Men vi gik lidt længere hen ad gaden og fandt denne dør. Indenfor kunne vi se en tung hængelås.
Jeg tog i døren, og den var ikke låst, så vi gik ind. Der kunne jo være en anden til at passe butikken.

Her stod vi så og kikkede på de sammenlagte bluser og ALT det andet, som var stuvet sammen på meget lidt plads. Tiden gik og ingen kom. Hun måtte jo have glemt at låse efter sig, eller også bruger hun bare ikke den slags.
Men vi kunne jo lige så godt kikke os lidt omkring.
Denne bluse var den eneste, som hang fremme.

Sådan blev det meste strik præsenteret - i bunkevis, men vi turde ikke røre noget, kun kikke og fotografere.

Og der var nok at se på - en hel marskendiserforretning.

I en gul dukkevogn lå en bunke håndstrikkede huer, bluser og tørklæder er maskinstrikket.

Et skelet stod og grinede bag os.......
Inden vi gik, skrev vi en hilsen i gæstebogen.
Vi var glade for, at vi fik set butikken, men ville også gerne have talt med designeren. Hun er vist en spændende dame!

De næste billeder er taget i en designbutik, hvor hendes strik kan købes. Hun strikker i garnet Pirkka-lanka, og der er farver som kun er hendes.



Her har man ikke en ræv bag øret, men op til flere på kroppen.